Privacy/ Policys | for www.nlp-kompetence.dk

Hypnose

Hypnose stammer fra det græske ord hypnos . Søvnens gud.Man sover ikke når man er i hypnose faktisk er man i trance. Du har ofte været i trance, når du køre bil, falder i staver, eller lytter til noget som er kedeligt.

Læs mere her: » Hypnose

Anbefal denne side

Modtagers e-mail:

Min tavshedspligt kan du regne med !

Det er vigtigt, at du kan have tillid til, at jeg ikke fortæller andre mennesker, om dine personlige problemer, familie, dit navn, samt andre informationer, der vil kunne bruges mod dig.

Vores tillidsforhold ligger mig meget på sinde!

Du kan trygt regne med min tavshed omkring din person. Hvis terapien skal have det bedste fundament er det vigtigt du kan regne med dette. Hvis du skulle have spørgsmål om dette må du endelig tage kontakt til mig. Jeg opfatter min tavshedspligt, som lige så vigtig, som den du ville få fra en præst eller læge. Jeg er medlem af nlp-foreningen. Som medlem af nlp-foreningen skal jeg følge nogle etiske spilleregler. Jeg lagt mine certificater ind på min hjemmeside. Så kan du se præcis, hvilken uddannelse jeg har.

Undtagelser fra tavshedspligten

For at kunne fremme udviklingen af NLP, samt visse undervisningssituationer, kan det dog være nødvendigt, at kunne komme med eksempler på kunder(kundernes problemer), man har haft i terapi, coaching eller hypnose. Hvis jeg i den forbindelse, skulle bruge netop dig, som eksempel, vil du blive beskrevet, som en kunde jeg havde i behandling uden, at nævne dit navn og e.v.t firma, samt ethvert andet personligt forhold. Således vil du forblive en anonym person i enhver henseende.

Hvis du har et problem med dette, bør du ikke gå i behandling hos mig!

NLP foreningens etiske regler

 Etiske regler for medlemmer af   NLP-Foreningen i Danmark vedtaget på.: NLP-ForeningenGeneralforsamlingen april 2000

  § 1 

Almene bestemmelser

  1.1 De etiske regler er bindende for alle udøvende medlemmer af NLP-Foreningen, hvadenten disse beskæftiger sig med undervisning, forskning, terapi, organisationsudvikling, personlig udvikling, coaching eller lignende.  
1.2 NLP-udøvere, som underviser i NLP har ansvar for, at også metodens styrke og svagheder og mulige etiske konsekvenser inddrages i undervisningen.  
1.3 NLP-udøvere skal arbejde for at fremme kundens personlige og psykiske udvikling og sundhed.  
  1.4 Hensynet til og respekten for kunden går forud for NLP-udøverens personlige interesser.
 
§ 2 Forholdet til kunden
 
  2.1 NLP-udøveren skal efterleve, at ethvert menneske har krav på respekt for sin personlige integritet, som ikke må antastes.  
  2.2 NLP-udøveren har tavshedspligt om alle forhold, han/hun erfarer om kunden – herunder hvorvidt der foreligger et terapeutisk forhold.  
2.3 NLP-udøveren er ikke underlagt tavshedspligt, hvis han/hun herigennem risikerer at udsætte kunden, sig selv eller andre for fare på liv eller velfærd.  
2.4 NLP-udøveren indhenter og videregiver kun oplysninger om kunden med kundens samtykke.  
2.5 NLP-udøveren skal i terapeutiske forløb føre journal, som indeholder de vigtigste hovedpunkter i samarbejdet med kunden. Generelt gælder, at opbevaring af journaler, skriftlige aktstykker, bånd etc. skal foregå forsvarligt med henblik på at forebygge misbrug af materialet.  
2.6 Kunden skal oplyses om sin ret til at se udtalelser, som NLP-udøveren har udfærdiget om kunden.  
  2.7 Optagelser på lyd - og videobånd  samt afspilning heraf kræver altid kundens samtykke. Ved anvendelse overfor trediemand kræves altid kundens skriftlige tilladelse.  
2.8 NLP-udøveren må sikre, at deltagerne i gruppeprocesser er enige om at iagttage tavshedspligt.  
  2.9 NLP-udøveren må ikke udnytte sin stilling og viden som terapeut til skade for kunden.  
2.10 Seksuel omgang mellem NLP-udøveren og kunden må ikke forekomme.  
2.11 En forretningsmæssig tilknytning til en kunde skal undgås, hvis den kan risikere at føre til en ikke professionel kontaktform.  
2.12 NLP-udøveren skal henvise kunden til anden behandling, når NLP-udøveren ikke er kompetent til at arbejde med de problemer, kunden har.  
  2.13 Har NLP-udøveren påbegyndt en terapi, er han/hun ansvarlig for at denne afsluttes terapeutisk forsvarligt, evt. ved viderehenvisning til en anden kvalificeret behandler.  
§ 3

Forholdet til kolleger

3.1

NLP-udøveren skal udvise kollegial hensynsfuldhed.  

3.2 En NLP-udøver, der bliver opmærksom på, at et medlem af NLP-Foreningen bryder de etiske regler, har pligt til at påpege det overfor vedkommende og om nødvendigt rette henvendelse til NLP-Foreningens Etiske Udvalg.  
§ 4

Faglig standard

4.1 Hvis NLP-udøveren har personlige problemer, der  hæmmer vedkommendes arbejde, skal NLP-udøveren søge hjælp til at løse sine egne problemer.  
4.2 NLP-udøveren må ikke love konkrete resultater, der ikke kan garanteres for.  
4.3 NLP-udøveren skal personligt og professionelt være i overensstemmelse med NLP forudsætningerne , hvoraf nogle af de vigtigste er nævnt afslutningsvis.  
4.4 NLP-udøveren forpligter sig til at holde sig fagligt á jour f.eks. gennem egenterapi, supervision og deltagelse i faglige kurser.  
4.5 NLP-udøveren skal være certificeret NLP Practitioner, NLP Master eller NLP Træner efter gældende standarder.